CASE

Kamstrup bygger et robust netværk for global vækst

Kamstrup anvender Cisco SD-WAN og Cisco ThousandEyes for at opnå større synlighed, proaktiv fejlsøgning og et driftssikkert netværk, der understøtter global ekspansion.

Udbredelse af kritisk ISP-forbindelse på flere lokationer

Som led i deres internationale vækst moderniserede Kamstrup sit netværk for at løse udfordringer med forbindelser, sikre stabil kommunikation og understøtte kontinuerlig drift.

Om Kamstrup

Kamstrup udvikler intelligente måleløsninger til vand, energi og køling. Virksomheden hjælper forsyningsselskaber og lokalsamfund med at optimere effektiviteten, mindske spild og fremme bæredygtighed.

Udfordringen

Kamstrup oplevede ustabile forbindelser mellem deres nye produktionsanlæg i Atlanta og hovedkontoret i Danmark, hvilket hæmmede produktiviteten:

  • Kortvarige driftsstop kunne forsinke produktionen op til 30 minutter.

  • De almindelige diagnoseværktøjer afslørede ikke årsagen.

  • Manglende indsigt i ISP-netværk gjorde fejlsøgning vanskelig.

  • Netværksproblemer forstyrrede produktion og internt kommunikation.

Løsningen

Kamstrups netværkstransformation tog fart med Cisco SD-WAN, der gav den nødvendige skalerbarhed og fleksibilitet. Dernæst blev Cisco ThousandEyes tilføjet – hvilket gav Kamstrup indsigt i problemer med deres internetudbydere, reducerede nedetiden med 40 % og skabte en mere stabil drift. Løsningen er baseret på:

  • Cisco Catalyst 8000 Edge Platforms, som leverer routing i operatørklasse med høj ydeevne, effektivitet og skalerbarhed.

  • Cisco SD-WAN med et centraliseret SD-WAN Manager-dashboard, der giver fuldt overblik over netværkets tilstand og sikkerhed. 

  • Cisco ThousandEyes, som giver en helhedsforståelse af den digitale brugeroplevelser på tværs af hele leveringskæden – fra ende til ende. 

Resultater

40 % mindre nedetid

Takket være standardiseret og centraliseret drift.

50 % hurtigere MTTR (mean time to repair)

via øget overblik.

Betydeligt forbedret ydelse

og kommunikation mellem lokationer.

Proaktiv netværksstyring

der frigør ressourcer til strategisk udvikling.

Kamstrup moderniserer netværket med Cisco SD-WAN

Grundlagt i 1946 er Kamstrup i dag en global frontløber inden for design og produktion af intelligente målere til vand, varme, køling og el. Virksomheden er også kendt for at levere løsninger, der rækker langt ud over selve målingen. Med software og handlingsorienterede indsigter hjælper Kamstrup sine kunder – primært forsyningsselskaber – med at overvåge forbrug, opdage lækager og optimere effektiviteten. Alt sammen vigtige skridt i at reducere spild og fremme bæredygtig anvendelse af energi- og vandressourcer.

Kamstrups hovedkontor ligger i Skanderborg, Danmark, og virksomheden opererer i mere end 21 lande med i alt 25 lokationer. De 1800 medarbejdere arbejder målrettet på at udvikle innovative løsninger, der kan imødekomme de stigende udfordringer inden for ressourcehåndtering.

For at kunne leve op til kravene fra en global drift har Kamstrup gennem flere år samarbejdet med Cisco og deres betroede konsulentpartner, Wingmen Solutions. Siden 2018 har dette samarbejde banet vej for en række strategiske initiativer – blandt andet implementering af Cisco Software-Defined Access (SDA), Cisco Firepower, Cisco Umbrella og Cisco Application Centric Infrastructure (ACI). Sammen har Kamstrup, Wingmen og Cisco udarbejdet en samlet strategi for at modernisere virksomhedens netværksinfrastruktur, så den er klar til både nutidens og fremtidens behov.

Det første store skridt i transformationen var overgangen fra traditionelle site-to-site VPN-løsninger til Cisco SD-WAN. Det gav virksomheden den fleksibilitet, skalerbarhed og centrale kontrol, der var nødvendig for at understøtte væksten. Kamstrup implementerede Cisco Catalyst-routere tilpasset den enkelte lokations størrelse og behov: Catalyst 8300-serien til hovedkontoret i Danmark og den største amerikanske facilitet i Atlanta, Catalyst 8200-serien til mellemstore lokationer og Catalyst 1121X ISR-serien til mindre kontorer. For at sikre cloud-integration blev Catalyst 8000V Edge-software implementeret i Azure, hvilket muliggjorde gnidningsfri forbindelse til cloud-infrastrukturen. Cisco SD-WAN-løsningen blev fuldt integreret med SDA og har været i drift siden 2022 – og den har dannet grundlaget for forbedret netværksydelse.

Efter implementeringen tog Kamstrup næste skridt og indførte Cisco Catalyst SD-WAN Manager til at centralisere styringen af netværket. Platformen muliggør automatisering af politikker og brug af konfigurationsgrupper, som forenkler opgraderinger og implementeringer på tværs af globale sites. ”En af de helt store fordele er det centrale administrationssystem,” forklarer Palle Lyng Raun, netværksadministrator hos Kamstrup. ”Det sikrer, at alle afdelinger bliver konfigureret på samme måde.” Ved at eliminere manuelle og fejlbehæftede processer har SD-WAN Manager skabt konsistens og reduceret kompleksiteten i hele netværket.

Men selv om Cisco SD-WAN forbedrede netværkets fleksibilitet og stabilitet, fortsatte der med at være forbindelsesproblemer mellem Atlanta og Danmark. Det understregede behovet for større indsigt i netværk, som Kamstrup ikke selv kontrollerede – især dem, der håndteres af internetudbydere (ISP’er).

Forbindelsesudfordringer midt i global vækst

Som led i den globale ekspansion åbnede Kamstrup for nyligt et nyt produktionsanlæg i Atlanta, Georgia. Men i takt med, at produktionen blev skaleret op, begyndte teamet i Atlanta at opleve vedvarende forbindelsesproblemer i kommunikationen med hovedkontoret i Danmark. Problemerne opstod især i trafikken fra Atlanta til Danmark og skabte forstyrrelser i arbejdsprocesser, produktionsflow og den overordnede produktivitet.

Konsekvenserne af disse afbrydelser – som var sporadiske og svære at forudsige – var store. Selv korte nedbrud på få minutter kunne medføre, at produktionen måtte genstartes, hvilket kunne koste op til 30 minutters forsinkelse og forstyrre vitale workflows. På trods af omfattende fejlfinding – inklusiv ping-tests, tracert og kontakt med internetudbyderen – forblev årsagen ukendt. ”Vi kunne ikke finde problemet med de traditionelle metoder,” siger Palle Lyng Raun. ”Vi kontaktede vores ISP, men de sagde, at alt så fint ud.”

Det var kritisk. Forbindelsen mellem Atlanta og Danmark var afgørende for, at produktionen kunne forløbe gnidningsfrit. Derfor tog Kamstrup Cisco ThousandEyes i brug og installerede Enterprise Agents og Cloud Agents for at opnå tværgående indsigt i netværksydelse og internetforbindelser. Allerede få minutter efter implementeringen afslørede ThousandEyes noget, de traditionelle værktøjer ikke havde kunnet: ”Efter vi installerede Cisco ThousandEyes, kunne vi dokumentere, at der var et peering-problem mellem to ISP’er,” forklarer Raun.

Med denne indsigt i hånden gik Kamstrup først til deres eksisterende ISP for at få problemet løst. Da udbyderen ikke tog de nødvendige skridt, samarbejdede Kamstrup med Wingmen Solutions og Cisco om at finde alternative løsninger. Med hjælp fra ThousandEyes lavede de en ”shoppingliste” over potentielle udbydere og vurderede dem på performance, pakkeloss og stabilitet. Den grundige vurdering førte til valg af en ny ISP, som forbedrede forbindelsen, reducerede risikoen for fremtidige afbrydelser og skabte grundlag for et mere robust netværk.

Design af et driftssikkert og skalerbart netværk

Cisco SD-WAN og Cisco ThousandEyes har fundamentalt ændret måden, Kamstrup driver sit globale netværk på. Med central kontrol og automatiserede konfigurationer via SD-WAN Manager er driften blevet mere ensartet og mindre kompleks, og Kamstrup har frigivet ressourcer til strategisk udvikling.

Samtidig er Cisco ThousandEyes blevet en uundværlig platform – både til fejlsøgning og proaktiv overvågning. Via integrationen med Cisco SD-WAN har Kamstrup opnået hidtil uset indsigt i netværksydelse – både internt og hos eksterne udbydere. Det gør det muligt at identificere og håndtere flaskehalse, før de vokser til større problemer. Resultatet:

  • 40 % reduktion i nedetid
  • 30 % forbedring i netværkets stabilitet og tilgængelighed
  • Halvering af gennemsnitlig reparationstid (MTTR)
  • 20 % færre IT-supportsager

Ud over at løse eksisterende problemer anvender Kamstrup i dag også ThousandEyes til at:

  • evaluere ISP-performance løbende
  • overvåge kritiske cloud-applikationer som Microsoft 365
  • optimere deres hybride netværk, som kombinerer direkte internetadgang og virtuelle routere i Azure
    Denne tilgang har gjort det muligt for IT-teamet at gå fra reaktiv brandslukning til proaktiv netværksstyring.

Fremadrettet planlægger Kamstrup at udvide brugen af ThousandEyes yderligere ved at udrulle Enterprise Agents til alle 24 SD-WAN-routere via SD-WAN Manager. Det vil øge den globale indsigt og understøtte virksomhedens vækststrategi.

Med en hybrid netværksinfrastruktur, der gnidningsfrit forbinder cloud og on-prem-løsninger, står Kamstrup stærkt rustet til fremtidig global skalering. Cisco SD-WAN og Cisco ThousandEyes har tilsammen givet Kamstrup en robust, skalerbar og moderne netværksplatform, som sikrer stabile forbindelser, understøtter innovation – og gør det muligt at levere intelligente og bæredygtige måleløsninger til kunder verden over.

Efter vi installerede Cisco SD-WAN og Cisco ThousandEyes, kunne vi med det samme dokumentere, at forbindelsesproblemet skyldtes dårlig samtrafik mellem to internetudbydere.
Palle Lyng Raun
Network Administrator, Kamstrup

Bliv klogere

Vejen til netværksautomatisering har mange fordele.
Tech artikel

6 trin til at komme i mål med netværksautomatisering: del 1

Netværksautomatisering kan virke kompleks og teknisk, men den tekniske side er ofte den enkleste del. Den virkelige udfordring ligger i det organisatoriske og planlægningsmæssige arbejde før, under og efter kodning. Her er de første 6 trin til at opnå succes med netværksautomatisering.

Læs mere
AI og kundeservice. 4 trends i 2024 der vil forandre din hverdag
Tech artikel

4 trends der vil forandre din hverdag i 2024

Udforsk den revolutionerende verden af Generativ AI, der transformerer arbejdsmetoder og kundeservice. Opdag potentialet for at løse kritiske udfordringer inden for kundeservice og få indblik i, hvordan AI kan inspirere forbedringer på konkrete områder. Men er potentialet større end truslerne? Scan QR-koden for at se, hvordan et forsikringsselskab automatiserer kundeserviceelementer og giver dig et glimt af fremtidens interaktion med AI.

Læs mere
Wingmen Community er et erhvervsfællesskab for padelentusiaster, hvor der bl.a. spille padelturneringer
Event

Wingmen Open Padelturnering, Ballerup, 20. november 2025

20. november 2025 – Ballerup – Vi inviterer til padelturneringen Wingmen Open i Ballerup. Grib chancen for at deltage, hvor du får mulighed for at blive udfordret på padelbanen og netværke med ligesindede. Tilmeld dig nu og vær med til at prøve kræfter med padel!

Læs mere
Der findes ikke flere artikler i arkivet