Hos os går uddannelse og udvikling hånd i hånd, hvorfor vi ser det som et vigtigt socialt ansvar at bidrage til at uddanne næste generations Wingmen. I 2021 startede første hold på Wingmen Academy, der er skabt med henblik på at uddanne unge talenter og tilbyde dem en vej ind i branchen.
Det 2-5-årige forløb centrerer sig om den enkelte trainee’s faglige og personlige kompetenceudvikling, og så udmærker det sig ved, at der er en høj grad af ’learning by doing.’ Kandidaterne får et skræddersyet introprogram og uddannelsesforløb, herunder uddannelse hos Cisco samt individuel karrierecoaching. Akademiet egner sig derfor godt til kandidater med en interesse for branchen og en lyst til at lære og udvikle sig i praksis. Derudover er det ikke et krav, at kandidaterne har en videregående uddannelse fra f.eks. CBS eller DTU.
Et 2-5-årigt uddannelsesforløb
Uddannelse ved Cisco
Individuel karrierecoaching af en ekstern coach
Et udvidet introprogram og fælles uddannelsesdage
Den 9. August 2021 lød startskuddet for akademiets første hold af Wingmen. Mød Alexandra og Nicklas, der begge er startet som Systems Engineer Trainees, samt Tobias, vores Sales Trainee og Sebastian, som er startet i et Graduate forløb.
“Jeg har et stort ønske om at arbejde med salg i IT-branchen, men der findes ikke en uddannelse, der er målrettet jobbet som account manager. Det havde selvfølgelig været oplagt at læse på CBS eller en tilsvarende videregående uddannelse, men jeg ser Wingmen Academy som en kæmpe mulighed for at komme ind i en virksomhed, hvor jeg kan se, hvordan det fungerer i det virkelige liv og gennem det to-årige forløb tilegne mig så mange erfaringer og kompetencer, at jeg kan indgå i salgsteamet derefter,”
Tobias Juhl Madsen, Sales Trainee
“Jeg er frem til at blive en del af Wingmen. Wingmen er i fremadstormende vækst, som medfører et stort potentiale for at sætte præg på egne opgaver og personlige udvikling. Ligeledes tiltaler IT branchens løsningsorienterede tilgang til problemstillinger mig meget, så jeg har altid haft et ønske om at blive en del af branchen,”
Sebastian Arthur Demant Mikkelsen, Law graduate
“Jeg ser Wingmen Academy som en mulighed for at lære håndværket at kende indefra. Jeg har altid været begejstret for at rode med computere og ordne dem, hvis de ikke virkede. Som en del af mit studieforløb havde jeg en opgave om Cisco, og der vidste jeg, at det var dét, jeg skulle arbejde med. Jeg elsker logikken og strukturen omkring netværk, og jeg kan slet ikke forstå, at der ikke er flere kvinder, som vil arbejde med det her. Det vil jeg gerne være med til at ændre,”
Alexandra Skjerbæk Huaman, der har afsluttet grundforløb i data og kommunikation fra TEC og som er Systems Engineer Trainee.
“Jeg hørte første gang om Wingmen, da jeg var på speed-date med Frederik og Kenny [it-konsulenter], som led i TECs digitale karrieredage. Her fik jeg et rigtig godt indtryk af en virksomhed med et godt fællesskab og mange garvede kollegaer, som jeg kan lære fra. Jeg har altid haft en stor interesse for IT og glæder mig til at få muligheden for at komme ud og få noget praktisk erfaring,”
Nicklas Klattschou, som også har afsluttet grundforløbet i data og kommunikation fra TEC.
Har du spørgsmål til Wingmen Academy, er du velkommen til at kontakte mig på telefon +45 60 57 40 06 eller via email lie@wingmen.dk
Kbh.: Tobaksvejen 23B, 2. sal, 2860 Søborg
Aarhus: Lyshøjen 2, 1. sal tv., 8520 Lystrup
Odense: Stenhuggervej 21, 5230 Odense M
Telefon: 70202110
Mail: info@wingmen.dk
CVR: 36440228