KUNDECASE

"Det vigtigste er, at nogen tager telefonen - og det gør Wingmen"

Daka Denmark A/S har transformeret deres netværksinfrastruktur med hjælp fra Wingmen Solutions og sat IT-sikkerhed i centrum som en forretningskritisk prioritet.

Hos Daka Denmark A/S har man de seneste år arbejdet målrettet på at skifte en teknologisk tung arv ud med en moderne og sikker netværksinfrastruktur. Men da beslutningen skulle tages, handlede det ikke kun om hardware, løsninger eller compliance. Når driften halter, og netværket står stille, er der ikke tid til formularer, ventetid og tickets i kø. For Daka var behovet enkelt, men afgørende:

“Min forventning er, at der er nogen, der tager telefonen, når vi ringer – og det har Wingmen Solutions levet op til. Det er altafgørende. Det handler ikke om, at den første person altid har svaret, men om, at man bliver hjulpet videre – og det gør vi,” fortæller Carsten Weirsøe Widtfeldt, IT-chef i Daka.

Det er en tilgang, der generelt kendetegner samarbejdet mellem Daka og Wingmen, hvor relation, tilgængelighed og faglig tryghed er lige så vigtigt som selve teknologien.

Fra teknologisk gæld til netværk i topform

Daka er en klassisk dansk industrivirksomhed med flere afdelinger og en intern IT-organisation præget af dygtige og erfarne generalister. Men da det stod klart, at netværket trængte til en opgradering – både teknisk og sikkerhedsmæssigt – var behovet for ekstern ekspertise tydeligt.

“Vi havde teknologisk gæld, som vi skulle af med. Og vi havde ikke musklerne til at løse det selv. Vi havde brug for specialistkompetencer på netværk og sikkerhed samt nogen, der kunne tage over på både implementering, drift og rådgivning,” fortæller Carsten Weirsøe Widtfeldt.

Løsningen blev en managed LAN-platform baseret på Meraki-udstyr. Wingmen overtog den tekniske styring – fra konfiguration og installation til overvågning og løbende vedligehold. I dag er netværket fuldt driftsstyret af Wingmen, og Dakas IT-afdeling får den nødvendige specialisthjælp, når det gælder.

“Vi bruger Wingmen som en forlænget arm. De står for overvågning, fejlfinding og sparring. Det giver os ro og kapacitet til at fokusere på andre dele af forretningen, hvor vi kan bruge vores kræfter bedre”

IT-sikkerhed er ikke bare hackerforsvar

I dag har Daka en moderne, ensartet netværksinfrastruktur, som matcher virksomhedens behov for skalerbarhed, driftsstabilitet og compliance. Men måske vigtigere endnu: IT-sikkerhed er rykket fra IT-afdelingens to-do-liste og ind som et forretningsstrategisk tema, fortæller Carsten Weirsøe Widtfeldt:

“Mange tænker, at IT-sikkerhed handler om hackerangreb, og det gør det selvfølgelig også. Men for os handler det i lige så høj grad om driftssikkerhed og image. Når nettet er nede, koster det ikke bare penge. Det skader også vores troværdighed.”

Særligt i en virkelighed, hvor Daka indgår i komplekse forsyningskæder med høje krav til databeskyttelse og compliance, er det blevet et konkurrenceparameter, at IT-sikkerheden er i orden.

“Vi er alle en del af den samme forsyningskæde, og vi er ikke stærkere end det svageste led. For os er netværket vores rygrad. Hvis det fejler, fejler vi. Så hvis jeg skal kunne garantere drift, har jeg brug for sikkerhed,” forklarer han.

En investering, der betaler sig

Selvom overgangen fra en ældre netværksstruktur til en fuldt managed løsning naturligt kræver en investering, er der ingen tvivl hos Daka om, at det har været det rigtige valg – også økonomisk.

“Når man ser på levetiden og totalomkostningerne, er det faktisk en god forretning. Det er ikke dyrt at skifte udstyr. Det er dyrt at lade være. Og den sikkerhed og stabilitet, vi har fået med, er uvurderlig.”

Om Daka

Vi bruger Wingmen som en forlænget arm. De står for overvågning, fejlfinding og sparring. Det giver os ro og kapacitet til at fokusere på andre dele af forretningen, hvor vi kan bruge vores kræfter bedre. Når man ser på levetiden og totalomkostningerne, er det faktisk en god forretning. Det er ikke dyrt at skifte udstyr. Det er dyrt at lade være. Og den sikkerhed og stabilitet, vi har fået med, er uvurderlig.
Carsten Weirsøe Widtfeldt
IT Management hos Daka Denmark A/S

Bliv klogere

Vejen til netværksautomatisering har mange fordele.
Tech artikel

6 trin til at komme i mål med netværksautomatisering: del 1

Netværksautomatisering kan virke kompleks og teknisk, men den tekniske side er ofte den enkleste del. Den virkelige udfordring ligger i det organisatoriske og planlægningsmæssige arbejde før, under og efter kodning. Her er de første 6 trin til at opnå succes med netværksautomatisering.

Læs mere
AI og kundeservice. 4 trends i 2024 der vil forandre din hverdag
Tech artikel

4 trends der vil forandre din hverdag i 2024

Udforsk den revolutionerende verden af Generativ AI, der transformerer arbejdsmetoder og kundeservice. Opdag potentialet for at løse kritiske udfordringer inden for kundeservice og få indblik i, hvordan AI kan inspirere forbedringer på konkrete områder. Men er potentialet større end truslerne? Scan QR-koden for at se, hvordan et forsikringsselskab automatiserer kundeserviceelementer og giver dig et glimt af fremtidens interaktion med AI.

Læs mere
Der findes ikke flere artikler i arkivet