CASE

Netværkssikkerheden udfordres af eksterne samarbejdspartnere og IOT-udstyr

Netværkssikkerheden sættes under pres i dag mere end nogensinde før. I dag er det mere reglen end undtagelsen at have flere leverandører inde på virksomhedens netværk, men det kan gøre det svært at sikre samarbejdspartneres sikkerhedsniveau. Derfor skal der en ny form for sikkerhed til på netværket.

Virksomhedes netværkssikkerhed udfordres i disse år. Ikke alene kommer alt på netværket, lige fra døralarmer og produktionsudstyr til varmestyring og mobile enheder, men også eksterne samarbejdspartnere får adgang til netværket, når de skal servicere f.eks. produktionsrobotter m.v.. Det skaber helt nye sikkerhedsudfordringer, der skal adresseres af it-afdelingerne.

“Før i tiden var netværkssikkerheden som en hoveddør. Du vidste præcis, hvem der kom, og hvem der gik. Men sådan er det ikke længere. Ofte har it-afdelinger slet ikke kontrol over alt det udstyr, der kommer på netværket, og vi ser mange af vores kunder have store udfordringer med det,” fortæller Morten Kolind, CSO hos Wingmen.

Plus Pack

Plus Pack har et dedikeret fokus på at designe, udvikle og producere bæredygtige og kundetilpassede fødevareemballager. Differentiering er afgørende, og koblet med 105 års erfaring, branchekendskab og fleksibilitet gør det muligt for Plus Pack at udvikle innovative og bæredygtige emballageløsninger, der hjælper kundernes produkter med at skille sig ud.

PlusPack

Han bakkes op af John Kaldahl, Group IT Manager hos Plus Pack, der fortæller, at udfordringen er, at man i dag er nødt til at invitere flere og flere leverandører og partnere ind i netværket.

I produktionsvirksomheder som Plus Pack skal produktionsapparatet nemlig vedligeholdes og serviceres, og i den sammenhæng er det nødvendigt for eksterne partnere at koble sig direkte på produktionsnettet.

“Udover at det potentielt kan give problemer i vores produktion, risikerer vi også, at en partner er inficeret af f.eks. malware og derfor smitter Plus Pack eller en anden partner via vores netværk. Og vi kan jo ikke have kontrol over vores partneres sikkerhed. Derfor havde vi brug for en helt ny type sikkerhedsløsning, som Wingmen installerede hos os, bestående af Cisco Umbrella, Cisco ISE, Cisco AMP og Cisco Firepower Firewall,” forklarer John Kaldahl.

De nye udfordringer

Udfordringen for specielt produktionsvirksomheder består netop i, at der er så mange eksterne partnere på netværket, og det gør det umuligt at sikre, at alle adgangsveje og sikkerhedshuller er lukket hos alle. 

“Det vil væres umuligt at tage ansvar for alt, og det giver hackerne masser af muligheder for at komme ind og inficere enheder i kundernes netværk. Den opgave er der ikke mange it-afdelinger, der kan løfte,” pointerer Morten Kolind.

Derfor skal der løsninger til, som tager højde for de nye situationer. Morten Kolind fortæller, at der bør sættes løsninger op, der kan lukke for trafik på specifikke porte, så virksomhederne får fuld kontrol over, hvem der kommer ind i netværket. 

“Og når de først er kommet ind, skal vi have styr på, hvem de snakker med og eventuelt lukke for al risikabel indgående og udgående kommunikation,” siger Morten Kolind.

Hvis et angreb finder sted, er det vigtigt, at de inficerede maskiner eller enheder kan isoleres og sættes i karantæne, så andre maskiner eller enheder ikke rammes. Det er også vigtigt, at sikkerhedsløsningen kan give en gennemsigtighed i netværket, når først skaden er sket. Dermed kan man effektivt få ryddet op i netværket. 

“Det er ikke kun de trusler, du opdager, der er de værste. Det er ofte dem, du ikke opdager. Derfor er det vigtigt at have løsninger, der ikke kun kigger på signaturer. Vores Cisco-løsning opdager også ondsindet opførsel, selvom den ikke kender signaturen på truslen,” pointerer John Kaldahl.

Morten Kolind slutter af med at påpege, at selvom danske virkosmheder nok forsøger at hænge på, når det kommer til it-sikkerhed, så er han ikke sikker på, at vi er godt nok med endnu, fir udviklingen går rigtig hurtigt.

“Men det er kommet på dagsordenen nu mere end nogensinde før, ikke mindst efter hele Mærsk-situationen. Her blev direktionerne i danske virksomheder for alvor opmærksomme på, at det er nødvendigt at sætte tid og penge af til it-sikkerhed, og det er godt nyt,” slutter Morten Kolind.

”Vores Cisco-løsning opdager også ondsindet opførsel, selvom den ikke kender signaturen på truslen”

John Kaldahl

Group IT Manager hos Plus Pack

Løsninger

Umbrella

Cisco Umbrella er first line of defense og leverer komplet indsigt i internetaktiviteten på tværs af alle brugere og enheder uanset deres placering. 

Cisco ISE

Cisco ISE er en alt-i-en-løsning, der strømliner administrationen af sikkerhedspolitikker og reducerer driftsomkostninger. 

Services

Wingmen tilbyder en række advantage services, så du kan få den support, du har brug for til at sikre driften og vedligeholdelsen af din netværksinfrastruktur.

Thomas Sønderby, Account Manager at Wingmen Solutions
ACCOUNT MANAGER

Thomas Sønderby

Kontakt mig, hvis du ønsker at bliver klogere på den rettte løsning for dig.

Mail: ths@wingmen.dk

Kontakt DIN WINGMAN

Kbh.: Tobaksvejen 23B, 2. sal, 2860 Søborg
Aarhus: Lyshøjen 10A, st. (K6), 8520 Lystrup
Odense: Stenhuggervej 21, 5230 Odense M

Telefon: 70202110
Mail: info@wingmen.dk

CVR: 36440228