Avit/Wingmen Netværket går sammen med ComIzed

Det europæiske Avit – Wingmen netværk slår sig sammen med det danske managed collaboration specialister, ComIzed, og kan nu tilbyde danske kunder specialiserede løsninger på tværs af en komplet IT-portefølje.

En globus lavet af puslespilsbrikker, og den sidste brik, der symboliserer collaboration sættes på plads.

For det knap fem år gamle selskab Wingmen Solutions var etableringen af det europæiske Avit – Wingmen netværk et stort skridt på vejen mod realisering af vækstambitioner og en styrket markedsposition i Europa såvel som i Danmark. Avit – Wingmen, det europæiske netværk af specialister, der styrker og sikrer den digitale fremtid, har nu taget næste skridt ved for første gang at gå sammen med et andet selskab, den danske Unified Communications og kontaktcenter specialist ComIzed. ComIzed bliver en integreret del af Wingmen organisationen, og med sammenlægningen kan Wingmen nu tilføje Collaboration til deres IT-portefølje af Datacenter-, Sikkerheds- og Netværksløsninger samt Services.

Administrerende direktør i Wingmen, Kåre Christensen siger om sammenlægningen:

”Avit er stærke på Collaboration i Benelux, og de kompetencer vil vi selvfølgelig gerne drage nytte af i Danmark. Men skal vi kunne tilbyde vores danske kunder de bedste løsninger, skal man have lokale specialister med ombord. ComIzed har en solid kundebase i Danmark og et super kompetent team af dygtige professionelle i Collaboration. Med ComIzed på holdet har vi en komplet pallette af specialiserede netværks-, sikkerheds-, datacenter- og Collaborationløsninger, så vi nu kan supportere og omfavne vores kunder endnu bedre end før.”

Ny collaboration spiller i superligaen

Wingmen er den eneste 100% Cisco fokuseret Gold partner i Danmark. Sammenlægningen betyder, at ComIzed fremadrettet vil fokusere forretningen mod Cisco og være et reelt alternativ til andre store spillere på markedet som NetDesign og Atea.

CEO i ComIzed, Jesper Gettermann siger:

”Det er lidt som at rykke op i Superligaen. Vores forretning er et godt match med Cisco, særligt fordi vi opererer med Google AI, som spiller godt sammen med Ciscos Collaboration-suite. Vi vil fortsat supportere og udvikle de kontrakter, vi har på eksisterende platforme i dag, men Cisco er den naturlige vej for os at gå.”

Et kulturelt match

Både Wingmen og Avit slår sig op på et centreret kunde- og kulturfokus, der favner det tillidsfulde og langsigtede partnerskab med både kunder, samarbejdspartnere og kolleger.

Jesper Gettermann siger:

”Det betyder rigtig meget for os, at der er et positivt match også på det kulturelle. Vi har det samme kundefokus og den samme tilgang til arbejdsgangen. Vores kulturer passer bare sammen, og det oplever vi hele vej rundt. Både Avit og Wingmen er som os meget pragmatiske, kompetence er decentraliseret og vi griner af de samme ting, så det er allerede nu naturligt for os at være den udstrakte arm i Danmark.”

Med integrationen af ComIzed i Wingmen organisationen, runder Wingmen Solutions 80 medarbejdere.

Om ComIzed

ComIzed er stiftet i 2016 af Jesper Gettermann og Søren Bo Madsen og er i dag en specialiseret Collaboration-, Kontaktcenter- & Systemintegrator. ComIzed identificerer kundernes udfordringer og imødekommer dem gennem skræddersyede kommunikationsløsninger, der forbedrer kundeoplevelsen. Løsningerne bygger på digitalisering, AI, kontaktcenter, voice og digitale kanaler samt tilsat unik personlig +1 service, som understøtter den gode
kundeoplevelse.

Læs mere her.

Avit Group

Avit Group er en førende netværksintegrator og administreret managed serviceudbyder, der bringer netværk til optimal ydeevne. Avit Group er ekspert inden for virksomhedsnetværk, samarbejde og arbejdsområde, integreret sikkerhed og applikationsintegration. De certificerede specialister i Avit Group kan omsætte kundernes ambitioner og forretningsprocesser til en fremtidssikret IT-infrastruktur og løse komplekse integrationsproblemer, så IT tilfører værdi til kundens forretning. Avit Group er Cisco Gold Partner og blev for nylig udnævnt til EMEAR North Enterprise Networking & Meraki Partner of the Year 2021, Årets samarbejdspartner 2021 og Enterprise Networks & Cloud Partner of the Year 2021. Avit Group har 200 medarbejdere.

Læs mere her.

Wingmen Solutions

Wingmen Solutions og er eneste 100% fokuserede Cisco Gold partner i Danmark. Wingmen arbejder inden for 3 teknologiområder: netværk, datacenter og sikkerhed, og designer, implementerer samt servicerer IT-infrastrukturløsninger. Wingmen besidder den højeste Cisco certificering nemlig Gold Partner, som kun få virksomheder i Danmark er lykkedes med og ovenikøbet på den hurtigst registrerede tid nogensinde – blot 17 måneder efter opstart. Wingmen er med integrationen af ComIzed i alt 80 medarbejdere fordelt på lokationerne Søborg, Odense og Lystrup og har Danmarks næststørste antal CCIE’er.

Læs mere her.

Relaterede artikler

Der findes ikke flere artikler i arkivet
CEO og Founder, Kåre Christensen, wingmen
CEO

Kåre Christensen

Kontakt mig for yderligere spørgsmål på tlf.nr. +45 21303088 eller kc@wingmen.dk

Kontakt DIN WINGMAN

Kbh.: Tobaksvejen 23B, 2. sal, 2860 Søborg
Aarhus: Lyshøjen 10A, st. (K6), 8520 Lystrup
Odense: Stenhuggervej 21, 5230 Odense M

Telefon: 70202110
Mail: info@wingmen.dk

CVR: 36440228