I denne blog-række ser vi på moderne Wi-Fi-design, og hvordan man får glæde af den nye teknologi, men før vi ser på, hvor vi gerne vil hen, er vi nødt til at se på nogle af problemerne i de nuværende Wi-Fi netværk.

Gammelt design

Langt de fleste Wi-Fi netværk, er designet med dækning for øje, altså at sikre god signalstyrke overalt. Det var måske fint nok for 4-5 år siden, men i dag, hvor mange brugere har minimum 2 enheder, nogle endda 3, og brugsmønsteret ændrer sig, begynder det gamle design at halte lidt efter. Så i dag designer man mere efter kapacitet end ren dækning.

Husk: Selvom en BYOD-enhed ikke hører til firmaet, men sidder på et BYOD SSID, vil det stadigvæk bruge kapacitet.

Et eksempel:

  1. Der bruges kun hele tal
  2. Wi-Fi er et halv-duplex medie, og derfor er Mbps værdierne delt med to
  3. Der er 100 stk. af hver enhed
  4. Der tales om et lokale
  5. Et Wi-Fi 5 netværk konfigureret med 20 MHz kanaler

Et Wi-Fi 5 accesspunkt med 4×4 MIMO, kan på en 20 MHz kanal levere: 174 Mbps max.
En high-end Laptop har 3×3 MIMO, og kan derfor max trække 144 Mbps.
En high-end Mobil har 2×2 MIMO, og kan derfor max trække 87 Mbps.

Hvis vi forstiller os, at hver enhed skal kunne trække 3 Mbps (Mail, Internet, Videokonference), vil den tid i procent, de bruger i luften, være:

Laptop: 2%
Mobil: 3,4%

Laptops bruger: 100 x 2% = 200% af tiden i luften, dvs. der kræves min. 2 accesspunkter til dem.
Mobilerne bruger: 100 x 3,4% = 340% af tiden i luften, dvs. der kræves min. 4 accesspunkter til dem.

Så i vores fiktive lokale, skal der i dette tilfælde placeres min. 5 accesspunkter, selvom 1 accesspunkt nok kunne dække hele lokalet med et Wi-Fi signal med god signalstyrke.

Et nyt design af Wi-Fi-netværket er derfor ofte nødvendigt, hvis man skal have fuld udnyttelse af det. Et ’Rip’n Replace’ design vil ofte bare levere et lidt hurtige netværk, hvor problemerne er flyttet med over. Så hvis man skifter sit Wi-Fi netværk, anbefales det at få lavet som minimum et predictive Wi-Fi design, hvor man kan få et overblik over, hvad dækningen og ikke mindst kapaciteten af det nye netværk er – Wingmen kan hjælpe med dette.

I min næste blog vil jeg komme med et bud på, hvordan man designer fremtidens trådløse netværk.

Relaterede artikler

Vejen til netværksautomatisering har mange fordele.
Netværksautomatisering

6 trin til at komme i mål med netværksautomatisering: del 2

Netværksautomatisering kan virke kompleks og teknisk, men den tekniske side er ofte den enkleste del. Den virkelige udfordring ligger i det organisatoriske og planlægningsmæssige arbejde før, under og efter kodning. Her er de første 6 trin til at opnå succes med netværksautomatisering.

Læs mere
Vejen til netværksautomatisering har mange fordele.
Netværksautomatisering

6 trin til at komme i mål med netværksautomatisering: del 1

Netværksautomatisering kan virke kompleks og teknisk, men den tekniske side er ofte den enkleste del. Den virkelige udfordring ligger i det organisatoriske og planlægningsmæssige arbejde før, under og efter kodning. Her er de første 6 trin til at opnå succes med netværksautomatisering.

Læs mere
NIS2 er ikke en papirtiger
NIS2

NIS2 er ikke en papirtiger

NIS2-direktivet kræver handling nu. Det omhandler sikring af virksomhedens kerneydelser og er mere komplekst end GDPR. Virksomheder skal håndtere hændelser effektivt og aflægge rapporter indenfor stramme tidsrammer. NIS2 handler om sund fornuft og sikring af driften.

Læs mere
Der findes ikke flere artikler i arkivet
Systems Engineer, Henrik Kruse, wingmen
SYSTEMS ENGINEER

Henrik Kruse

Har Tech Tanken gjort dig nysgerrig på at vide mere? Så kan du følge med på hjemmesiden her eller du kan kontakte mig, hvis du har spørgsmål til denne tanke.

Mail: hkl@wingmen.dk

Kontakt DIN WINGMAN