Hvad gør mobilselskaberne?
Hvis man ser på 4G, så har mobilselskaberne præcis de samme problemer som vi har ved Wi-Fi! Fysiske begrænsninger i form af nye bygninger, flere brugere, og et større forbrug per bruger. Men mobilselskaberne monitorerer og optimerer konstant deres netværk for at undgå problemer.
Mange glemmer, at mobilselskaberne bruger mange penge på at indhente data fra mobilnettet, analysere data, og optimere netværket efterfølgende. Det kunne være i form af nye master, flere og mindre celler, og brug af flere frekvenser for at danne såkaldte ‘overlay’ netværk, hvor man aktivt bruger de forskellige frekvensområders udbredelses-egenskaber for at skabe store og små celler. Man bruger eksempelvis 800 MHz til at skabe en ‘fladedækning’ og de højere frekvenser (1800 og 2100 MHz) til kapacitetsdækning, f.eks. i boligområder.
Gør det samme i Wi-Fi!
Filosofien med konstant overvågning af sit trådløse netværk, og at se det som et organisk netværk, der bliver påvirket af udefrakommende faktorer, fremfor et statisk kablet net, man bare kan lade være som det er, kan føres direkte over i et Wi-Fi netværk.
Ligesom det mobile 4G-net, skal Wi-Fi løbende efterses, fordi der kommer flere brugere på, trafikmønstrene ændrer sig, der kommer udstyr på med gammel teknologi (Wi-Fi 3 og 4), de fysiske forhold ændres (døre, vægge, møbler), naboer laver nye Wi-Fi netværk, etc.
Og løbende skal man forholde sig til, hvad og hvordan der kan optimeres bl.a. ved at stille sig selv spørgsmål såsom:
- Kan de ændrede mønstre løses med flere accesspunkter?
- Hvordan udnytter vi accesspunkterne bedst på det nuværende netværk?
- Skal de eksisterende accesspunkter placeres anderledes?
- Hvad med den nuværende kabling og placeringen af accesspunkter?
- Hvis accesspunkter flyttes, skaber de så andre problemer?
- Skal/kan vi bruge 2.4 GHz som overlay net, og 5 GHz til ren kapacitet?
- Skal vi sidde som vi gør nu, eller skal der rykkes rundt?
- Har vi behov for dækning andre steder?
Der er mange spørgsmål som kan stilles, ved det nuværende netværk og mange klager kan undgås ved at have en mere klar politik omkring Wi-Fi.
Hav en klar politik
Hvis man ikke har et velfungerende Wi-Fi, og antallet af fysiske forbindelser ikke matcher antallet af brugere, vil der blive lavet krumspring, som små, unmanaged switche og måske fremmede accesspunkter. Disse enheder skaber problemer, såsom trafik-loops, og kan også være et stort sikkerhedsproblem.
Mange IT-afdelinger har en politik om ‘kabel først’, men desværre er det ikke det, brugerne efterspørger, da man i mange kontormiljøer ikke har faste pladser, og flytter rundt mellem skriveborde og mødelokaler. Dette sætter et stort pres på IT-afdelingen, da der skal kables mange porte, som måske sjælendt er i brug.
Vi får mange spørgsmål omkring brugen af switchporte, især når vi skal skifte switche. Her oplever vi ofte, at op mod 50% af switchportene ikke bliver brugt, selvom de er kablet. Det kan igen være en potentiel sikkerhedsrisiko, og det fylder unødigt i rackskabet.
Antallet af fysiske porte på switche (og dermed antallet af switche) ville kunne nedbringes, ved i højere grad at bruge Wi-Fi. Det medfører en besparelse på indkøb af switche og kabling. Man kan så vælge at bruge lidt ekstra på en mGig switch, så switchen ikke bliver en flaskehals når der kommer mere trafik fra accesspunkterne.
Til meget tunge brugere og servere skal der muligvis stadigvæk bruges kabel, men langt de fleste applikationer vil i dag køre fint på et veldesignet trådløst netværk, og hos enkelte virksomheder ser vi også, at de går ‘wireless only’ nu.
Hos Wingmen har vi set nødvendigheden i at have et velfungerende Wi-Fi netværk, og har specialister, som står klar til at hjælpe med at bygge og vedligeholde det.
-Kruse
