Når en forretningskritisk applikation bliver langsom, starter jagten på fejlen. Netværksteamet ser ingen alarmer. Applikationsteamet ser ingen fejl. Leverandøren melder, at alt er grønt, og alle services kører normalt. Imens oplever brugerne stadig, at de har problemer.

For mange it-afdelinger bliver det begyndelsen på en lang fejlsøgningsproces, hvor forskellige teams går i gang med at undersøge, om fejlen ligger inden for deres ansvarsområde. De fleste organisationer anvender flere forskellige overvågningsværktøjer, som hver især viser en del af billedet, men ingen giver ét samlet og uafhængigt billede af brugerens vej til applikationen.

 

Fra data til dokumenteret handling

Cisco ThousandEyes giver fuld gennemsigtighed i jeres infrastruktur, end to end – på tværs af WAN, internet, DNS, cloud, SaaS og slutbrugernes oplevelse. Med andre ord: et detaljeret landkort, hvor I tydeligt kan se, hvad der sker, hvor og hvorfor.

Jeg har i et tidligere blogindlæg skrevet om ThousandEyes – det finder du her.

Med fuld gennemsigtighed i jeres samlede, digitale leverancekæde kan I dokumentere, hvor et problem opstår, hvem der skal handle, og hvordan brugerne bliver påvirket. ThousandEyes skaber et fælles faktagrundlag, der gør dialogen mellem netværksteams, applikationsteams, internetudbydere og applikationsleverandører langt mere målrettet og effektiv.

ThousandEyes er i øvrigt ikke kun skabt til fejlsøgning. Foretager I større ændringer som fx SD-WAN-migreringer, cloud-flytninger eller introduktion af nye forretningskritiske SaaS-løsninger, giver ThousandEyes jer et før-efter sammenligningsgrundlag.

 

Derfor vælger flere virksomheder ThousandEyes as a Service

Men et stærkt værktøj skaber ikke værdi alene. De rigtige målepunkter skal vælges, tests og baselines skal konfigureres, og data skal løbende analyseres og omsættes til konkrete handlinger. Det kræver både tid og specialiseret viden. Som CCIE og Tech Lead for WAN arbejder jeg dagligt med SD-WAN og Cisco ThousandEyes. Jeg møder ofte virksomheder, der ønsker bedre synlighed, men ikke har tiden eller specialistkompetencerne til selv at etablere og drive løsningen. Nogle har allerede ThousandEyes-licenser, men er aldrig kommet rigtigt i gang. Andre har investeret i forskellige overvågningsværktøjer, men mangler stadig ét samlet og uafhængigt billede af brugerens vej til applikationen.

Med Wingmen ThousandEyes as a Service får I både teknologien og adgang til et dedikeret team af ThousandEyes-specialister. Vi hjælper med workshop og onboarding, identificerer de mest kritiske lokationer og applikationer og står for opsætning af agenter, tests, dashboards og baselines. Derefter følger vi løbende målingerne og leverer månedlige ekspertrapporter, gennemfører faste review-møder og kommer med prioriterede anbefalinger til forbedringer af både netværk og applikationer.

I kommer hurtigt i gang med at skabe værdi uden selv at skulle opbygge de nødvendige specialistkompetencer.

 

Start dér, hvor værdien er størst

I behøver ikke overvåge alt fra første dag. I kan starte med de mest forretningskritiske lokationer, forbindelser og applikationer, og udvide løsningen i takt med jeres behov. Har I allerede ThousandEyes-licenser, kan vores service bygges oven på jeres eksisterende investering.

 

Er I klar til at bruge mindre tid på at diskutere, hvem der ejer problemet – og mere tid på at løse det?

Så start med at bruge ti minutter på en kort og uforpligtende snak om mulighederne!

Kontakt Laurent Prat, Senior Network Architect, CCIE #38520, Technology Lead – WAN på mail lap@wingmen.dk og/eller telefon 30151523.