Bliv en del af Wingmen – og tag din netværkskarriere til helt nye højder!
Hos Wingmen er vi specialister i at designe og implementere netværksløsninger for vores kunder – og det kræver de bedste folk. Derfor søger vi nu en Cisco ACI konsulent, der brænder for teknologi, kvalitet og samarbejde.
Vi tror på, at stærke løsninger skabes af stærke teams. Hos os bliver du en del af et unikt fagligt fællesskab, hvor vi hele tiden hjælper hinanden med at blive bedre. Vi deler viden, løser komplekse udfordringer sammen – og har det sjovt imens.
Vi arbejder udelukkende med Cisco teknologier og er stolte af vores tekniske niveau. Vi lever af vores kompetencer og investerer derfor målrettet i vores medarbejderes udvikling og tilbyder både spændende opgaver samt konkrete muligheder for certificering og specialisering.
Sidst men ikke mindst tager vi ansvar for vores miljøaftryk. Det gælder både som virksomhed og i vores daglige adfærd som medarbejdere. Derfor er vi ISO 14001-certificeret og arbejder løbende med at forbedre vores miljøindsats.
Kunne du tænke dig at komme med på denne rejse og måske blive den næste CCIE? Vi fylder dig med viden, til du selv siger stop.
Om jobbet
Som Cisco ACI konsulent hos os får du en rolle med både ansvar og indflydelse:
- Du designer og implementerer løsninger baseret på Cisco ACI – ofte fra første rådgivning til færdig implementering.
- Du deltager i presales og samarbejder tæt med vores Account Managers og kunder.
- Du får mulighed for at afholde workshops, skrive løsningsbeskrivelser og være med til at forme fremtidens netværk.
Hvad vi tilbyder
- En udviklingsplan, der matcher dine ambitioner – uanset om du drømmer om en CCNP/CCIE eller vil specialisere dig i nye teknologier.
- Et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok, deler viden og har det sjovt sammen.
- Potentiel mulighed for internationale projekter i samarbejde med andre dygtige Cisco konsulenter via vores ejere Springboard Networks som i dag blandt andet omfatter Holland, Tyskland og Norge.
- Fleksibilitet i hverdagen.
- Vi har mange sociale arrangementer, blandt andet Tech & Pizza med fokus på teknik, samt 2 årlige konsulentdage, brætspilsaften, padel tennis og meget mere.
- Bliv kodehaj (primært Python) faciliteret af vores Automation Factory.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med Cisco ACI og gerne også klassiske datacenter-teknologier.
- Måske har snuset til Infrastructure as Code (f.eks. Terraform), Kubernetes, mikrosegmentering eller service graphs – men det er ikke et krav.
- Er nysgerrig, kvalitetsbevidst og trives med at tage ansvar.
- Taler og skriver engelsk.
- Og vigtigst af alt: Har lyst til at være en del af et team, hvor kultur, vidensdeling, samarbejde og udvikling er i centrum.
- Kan sikkerhedsgodkendes til niveau ”Hemmeligt” samt opretholde denne i ansættelsesperioden.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen som Cisco ACI konsulent, kan du kontakte vores Team Manager, Kenneth Dalgaard, på mobil +45 81 41 05 65.
Tiltrædelse: efter aftale og gerne hurtigst muligt.
Adresse: Tobaksvejen 23B, 1. sal, 2860 Søborg, Lyshøjen 10A, st. 8520 Lystrup eller Billedskærervej 17, 5230 Odense
Vi glæder os til at høre fra dig.