Vær med til at sætte kursen i vores økonomiafdeling

Vil du være med til at sætte kursen for digitalisering, udvikle vores økonomifunktion og løbende dygtiggøre dig ved at få mere ansvar? Kunne du tænke dig et attraktivt og udviklende job i en organisation, hvor der er højt til loftet, godt humør, mulighed for indflydelse, og hvor du ikke mindst arbejder sammen med nogle af de dygtigste hoveder i IT-branchen? Så er det nu, du skal ombord.

Vi er på en vækstrejse og søger lige nu en økonomimedarbejder til ansættelse i Søborg. Som økonomimedarbejder bliver din rolle at styre og sikre vores økonomifunktion, hvad end der er tale om almindelige økonomiopgaver, månedsregnskab mv. Vi er samtidigt gået i gang med at digitalisere en række af vores opgaver – så her får du også en vigtig rolle i at bidrage til at udvikle afdelingen.

Har vi vakt din interesse? Så er det måske dig, der kan blive vores nyeste talent i en dynamisk, ambitiøs og flad organisation, der vægter høj faglighed, det langsigtede partnerskab og godt kollegialt arbejdsmiljø.

OM JOBBET
Som økonomimedarbejder bliver dine opgaver alsidige, men nogle af de primære opgaver vil fra start af være at sikre: 
  • Debitor- og kreditorbogholderi
  • Diverse finans opgaver (hensætte, afstemme, sikre valuta mv.)
  • Udarbejde månedsregnskab
  • Udarbejde likviditetsbudgetter
  • Lønadministration
  • Udarbejdelse af materiale til årsregnskab og dialog med revisor
  • Momsafregning
  • Bidrage til hele budgetprocessen
Du skal være med til at effektivisere og automatisere interne processer og forretningsgange, samt styrke datadrevne beslutningsprocesser på finansområdet. Dette, så vi bruger vores tid på de rette opgaver. 
 
Det primære system er Salesforce og (lige nu) Navision 2017. 
HVEM ER DU?
I Wingmen er det ikke afgørende, at du har ”hele pakken”, fordi vi ønsker at pleje og udvikle vores medarbejdere. Det er ideelt, hvis du: 
  • har min. 3-5 års erfaring som økonomimedarbejder, eller eventuelt revisor
  • er nysgerrig og åben i din tilgang
  • er ekstrem god til tal og er vedholden 
  • drives og motiveres af at sike, at der er styr på økonomien og processerne
  • bidrager til den stærke holdånd i Wingmen-familien (lær os at kende her) 
Det er en fordel, hvis du:
  • har højt humør og er en teamplayer
  • har god økonomiforståelse, har erfaring fra et alsidigt økonomijob og er klar til at lære nye områder at kende
  • kan identificere dig med vores værdier: entreprenørånd, partnerskab og bæredygtighed
  • formår at være løsningsorienteret og holde hovedet koldt også i komplekse situationer
HVAD TILBYDER VI?
  • Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, fordelt i Søborg og Århus
  • Gode kompetenceudviklingsmuligheder
  • Spændende projekter, produkter og ydelser af særlig høj kvalitet
  • God balance mellem familie og arbejdsliv med mulighed for hjemmearbejde
  • Eventuel mulighed for deltid
  • Forretningsorienteret ledelse og en virksomhedskultur, hvor vi spiller hinanden bedre
  • Konkurrencedygtig løn med attraktiv bonusordning
  • Stor selvstændighed og indflydelse i arbejdet
  • Plads til udvikling og nytænkning
  • Social ansvarlighed (læs mere her)
  • Sundhedsforsikring
  • God frokostordning, frugt & kaffe

Vi tager hånd om vores medarbejdere og kunder. Dette gør vi bl.a. med vores erhvervsfællesskab for padel tennis-entusiaster, Wingmen Community.

Hver dag gør vi alle vores for, at kollegaer og kunder trives. Derfor er det vigtigt, at du også har lyst til at være en aktiv medspiller.
Vi sætter samarbejde og holdånd i højsædet og alle hjælper hinanden – vi er ‘in it together’.

 
ANSØGNING

Send din ansøgning og CV til job@wingmen.dk

Har du spørgsmål til stillingen eller Wingmen som virksomhed, er du velkommen til at kontakte Head of Finance Roland Schwartz Andersen på mobil +45 50 60 26 04 eller e-mail rsa@wingmen.dk.

Adresse: Tobaksvejen 23B, 2. sal, 2860 Søborg

vi er wingmen

Wingmen skaber forbindelser, der fremtidssikrer Danmark ved at styrke den digitale infrastruktur. Vi er ildsjæle, og vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at udvikle skræddersyede løsninger, der passer til kundens individuelle behov. Vi er drevet af en stærk entreprenørånd, og vi adskiller os i markedet ved, at det er det samme team af specialister, der er med fra første møde til fuld implementering. Det er vores ambition at være frontrunner på den nyeste teknologi, og vores medarbejdere er højt certificerede. Det er vi stolte af, og det giver os indsigt til at navigere i scenarierne, før vi vurderer den rette løsning for kunden.
Vi vil ikke være de største – vi vil være de bedste. Vi har ambitioner om vækst. Men vi har endnu højere ambitioner om fortsat at udvikle os på alle parametre. Vi prioriterer uddannelse og udvikling tårnhøjt, og vi opfordrer alle til at dygtiggøre sig inden for den nyeste teknologi. Vores vision er at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor samarbejdspartnere og medarbejdere helt naturligt har lyst til at lære, udvikle sig selv og spille hinanden bedre.

HEAD OF FINANCE

ROLAND SCHWARTZ ANDERSEN

Kontakt mig på mail rsa@wingmen.dk eller telefon +45 50 60 26 04, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Kontakt DIN WINGMAN

Kbh.: Tobaksvejen 23B, 2. sal, 2860 Søborg
Aarhus: Lyshøjen 2, 1. sal tv., 8520 Lystrup
Odense: Stenhuggervej 21, 5230 Odense M

Telefon: 70202110
Mail: info@wingmen.dk
CVR: 36440228