HR ansvarlig til Wingmen

I Wingmen har vi ambitionen om at have de dygtigste medarbejdere for at kunne tilbyde vores kunder de skarpeste kompetencer overhovedet.

Vi vækster, og har i samarbejdet med vores europæiske netværk Springboard Network behov for endnu flere kompetencer med motivationen og kvalifikationer til at blive en del af et fantastisk team.

Vi søger derfor en HR ansvarlig til at hjælpe os med hele HR-paletten herunder rekruttering, udvikling, jura, motivation og fastholdelse. Du vil få rig mulighed for at være med til at forme, udvikle og forfine din rolle her i Wingmen. Vi glæder os til at få dig med på vores spændende rejse.

Om jobbet
  • Rekrutteringsprocessen fra A-Z
  • Employer branding i samarbejde med Wingmen marketing
  • Ansvarlig for udvikling af ledere og teamledere i Wingmen herunder lederuddannelse og sparring/motivation i hverdagen
  • Medarbejderudvikling i form af sparring og motivation samt udvikling og facilitering af blandt andet Teamworkshops
  • Udvikling af talenter herunder ansvarlig for rammer og indhold af Wingmen Academy
  • On/offboarding af medarbejdere, herunder introprogrammer, mentorforløb samt deltagelse efter behov ved opsigelser, exit interviews etc.
  • Medarbejdertilfredshedsundersøgelse herunder design og afvikling samt afholdelse af workshops og udarbejdelse af handlingsplaner
  • Sikre overholdelse at gældende lovgivning i forhold til personalejura og GDPR 

Du tilbydes et attraktivt og udviklende job i en virksomhed, hvor vi er på en fantastisk rejse. Vi værner om nærheden i vores teams og prioriterer højt til loftet, godt humør og mulighed for at præge eget job tårnhøjt.
Som HR ansvarlig vil du få en nøgleposition i organisationen med stor indflydelse i tæt samarbejde med ledere og teamledere. Opgaverne vil bevæge sig på både strategisk, taktisk og operationelt niveau, så du skal være indstillet på både at udvikle og implementere besluttede initiativer.

Om dig
  • Vi har en stærk kultur i Wingmen, så vi ønsker en kollega, der bidrager til den gode stemning
  • Du kan lide at have en travl hverdag, hvor dine dage ikke er ens, og du er vant til at arbejde selvstændigt og tage initiativ og ansvar
  • Relevant uddannelse inden for HR
  • Min. 3 års HR erfaring og gerne fra en lignende stilling
  • Dansk og engelsk på højt niveau
Hvad kan vi tilbyde dig?
  • En god work-life-balance-kultur med mulighed for hjemmearbejde
  • Et internationalt spændende miljø
  • En høj grad af ansvar og frihed
  • En personlig udvikling med mulighed for at sætte eget præg på dit arbejde

Wingmen har store ambitioner, så et job hos os tilbyder en unik mulighed for at komme med på en vækstrejse, hvor alle tager ansvar. Vores kultur bygger på gennemsigtighed og frihed med kort afstand mellem trainee og CEO. Vi er en virksomhed med fokus på faglig og personlig udvikling, så alle medarbejdere får succes sammen. Det er vi stolte af, og derfor glæder vi os til at byde nye talenter velkomne som vores nye wingmen eller wingwomen. Trives du blandt ambitiøse folk og i en kultur med høj faglighed og højt humør, vil et job hos os helt sikkert være noget for dig.

Ansøgning

Hvis du er klar på at påtage dig denne udfordring, og tror du har det, der skal til for at blive en succes i jobbet, så send din ansøgning og CV til job@wingmen.dk.

Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker yderligere information om Wingmen som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Kristine Nielsen på mobil +45 60 57 40 06 eller via e-mail kwn@wingmen.dk

Tiltrædelse: efter aftale

Adresse: Tobaksvejen 23B, 2., 2860 Søborg

Vi glæder os til at høre fra dig.

Information

Vi er Wingmen

Wingmen skaber forbindelser, der fremtidssikrer Danmark ved at styrke den digitale infrastruktur. Vi er ildsjæle, og vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at udvikle skræddersyede løsninger, der passer til kundens individuelle behov. Vi er drevet af en stærk entreprenørånd, og vi adskiller os i markedet ved, at det er det samme team af specialister, der er med fra første møde til fuld implementering. Det er vores ambition at være frontrunner på den nyeste teknologi, og vores medarbejdere er højt certificerede. Det er vi stolte af, og det giver os indsigt til at navigere i scenarierne, før vi vurderer den rette løsning for kunden.

Vi vil ikke være de største – vi vil være de bedste. Vi har ambitioner om vækst. Men vi har endnu højere ambitioner om fortsat at udvikle os på alle parametre. Vi prioriterer uddannelse og udvikling tårnhøjt, og vi opfordrer alle til at dygtiggøre sig inden for den nyeste teknologi. Vores vision er at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor samarbejdspartnere og medarbejdere helt naturligt har lyst til at lære, udvikle sig selv og spille hinanden bedre.

Executive Assistant, Kristine W. Nielsen, wingmen
EXECUTIVE ASSISTANT

Kristine Nielsen

Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker yderligere information om Wingmen som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Kristine Nielsen på mobil +45 60 57 40 06 eller via e-mail kwn@wingmen.dk

Kontakt din wingman eller wingwoman