Wingmen søger Marketing koordinator

Brænder du for at arbejde med marketing, og er du struktureret, god til at holde mange bolde i luften samt med gode kommunikative evner, så har vi et job til dig.

Du vil få en central rolle med bred berøringsflade til resten af organisationen, samarbejdspartnere og leverandører. Vi forventer en arbejdstid i gennemsnit på 37 timer pr. uge.

Opgaverne er mangfoldige og vil blandt andet bestå i:

Om jobbet

  • Koordinering af kundeevents i ind- og udland
  • Vedligeholdelse af Wingmens sociale medier
  • Koordinering af kampagner, kundecases m.m.
  • Udsendelse af kampagner via Mailchimp
  • Administrative opgaver såsom rejsebooking og andre ad hoc opgaver

Personlige kvalifikationer

  • Udadvendt med et højt energiniveau
  • Struktureret med sans for detaljen
  • Selvstændig og resultatorienteret
  • Gode samarbejdsevner i forhold til kollegaer, kunder og eksterne samarbejdspartnere
  • En god kollega, der bidrager til den gode holdstemning
  • Trives i en travl hverdag
  • Engelsk i skrift og tale

Dine faglige kvalifikationer

  • Du er i gang med at afslutte eller har afsluttet en relevant uddannelse inden for marketing el. kommunikation
  • Erfaring med udvikling og vedligeholdelse af sociale medier
  • Erfaring med marketingopgaver generelt
  • Gode formuleringsevner i skrift og tale
  • Rutineret bruger af Office pakken

Du tilbydes et attraktivt og udviklende job i en forholdsvis nystartet organisation, hvor der er højt til loftet, godt humør, mulighed for at præge eget job og hvor du ikke mindst arbejder sammen med nogle af de dygtigste hoveder i branchen. Samarbejde og holdånd sættes i højsædet og alle hjælper hinanden.

Om Wingmen
Wingmen ønsker at være et seriøst alternativ til de større spillere på markedet samt skabe en attraktiv arbejdsplads og en kultur, hvor kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere naturligt har lyst til at handle, samarbejde og arbejde. Fleksibilitet og agilitet er nøgleord i tilgangen til forretningen med kunder og samarbejdspartnere – sammen finder vi den rigtige løsning.

Et uhøjtideligt arbejdsmiljø kombineret med højt fagligt niveau, fokus på uddannelse, samt det at være hinandens og kundernes ”Wingman”, skaber rammen for at kunne tiltrække og fastholde absolut spidskompetence.

Wingmen har kontorer i Søborg og Lystrup og har pr. 1. oktober 2019 35 medarbejdere. Wingmen opnåede i februar 2019 Cisco Guldpartnerskab.

Ansættelsestidspunkt
Snarest muligt.

Ansættelsessted
Lystrup el. Søborg

Kontakt
Du er velkommen til at kontakte Executive Assistant Kristine W. Nielsen på 6057 4006 alternativt Kåre Christensen, CEO på 2130 3088.

Ansøgning
Send din ansøgning til job@wingmen.dk