Kontorelev til Wingmen – Sales Trainee

Til vores Salgsteam i Øst søger vi en kontorelev til udvikling i rollen som Sales Trainee.
Har du passion for koordinering og administrative opgaver inden for salg og indkøb? Drømmer du om at arbejde med salg og kundehåndtering på sigt? Så tilbyder Wingmen dig en spændende mulighed for at udvikle dig i jobbet som Kontorelev (administration) og samtidig blive en del af en spændende mindre virksomhed, hvor vores iværksætterånd og fokus på rådgivning og salg er kernen for alt, vi laver.

Opnå stærke kompetencer igennem din elevtid
Du vil igennem de 2 års elevtid være en del af Salgssupport teamet i Øst, som yder unik support til Wingmen Account Managers, der varetager løsningssalg til mellemstore og store kunder primært lokaliseret i Danmark. Fokus for teamet er, at kunderne får den rette løsning til aftalt tid og pris.
Igennem elevtiden vil du bl.a. arbejde med:

  • Udarbejdelse af tilbud i egne (Salesforce) & Ciscos systemer
  • Opfølgning på ordrer
  • Servicering af Account Managers
  • Daglig mail- og telefonopfølgning til/fra kunder
  • Serie nr. registrering på produkter
  • Dialog med leverandører & distributører
  • Opnå kendskab, indsigt og forståelse for Ciscos teknologier/løsninger
  • Bistå Marketingafdelingen ifm. eventafvikling og SoMe

I løbet af elevtiden vil du få grundlæggende forståelse for hele arbejdsgangen i virksomheden, da du vil komme rundt i alle afdelinger i Wingmen lige fra salg, konsulent og administration.
Du vil blive tilknyttet en mentor i Salgssupport teamet, der vil være din kontaktperson igennem hele elevtiden. Ligeledes vil du blive en del af Wingmen Academy, hvor vi i Wingmen samler vores elever i et community, der blandt andet arbejder med udvikling af dine personlige kvalifikationer.

Dine personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, du allerede har en handelsskole uddannelse (EUX/EUD) eller en HHX/STX/HF/HTX, som du har afsluttet med et godt resultat.

Du har stor iver efter at lære og er ikke bange for at kaste dig ud i alle typer af opgaver. Du trives med struktur, høj detaljegrad, og du har et godt overblik. Som person er du servicemindet overfor kolleger og samarbejdspartnere, og du besidder et stort drive.

Derudover lægger vi vægt på at du:

  • Har en nysgerrig og interesseret tilgang til opgaver og løsninger
  • Har gode samarbejdsevner i forhold til kollegaer, kunder og eksterne samarbejdspartnere
  • Er en god kollega, der bidrager til den gode holdstemning
  • Er kvalitetsbevidst, omhyggelig og villig til at gå et ekstra skridt i forhold til at nå helt i mål
  • Har et godt kendskab til Officepakken, herunder word og excel
  • Er flydende på dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk i skrift og tale

Du tilbydes en attraktiv og udviklende elevplads i en organisation, hvor der er højt til loftet, godt humør, mulighed for at præge eget uddannelsesforløb, og hvor du ikke mindst arbejder sammen med nogle af de dygtigste hoveder i branchen. Samarbejde og holdånd sættes i højsædet og alle hjælper hinanden.

Om Wingmen
Vores kernekompetencer er rådgivning omkring netværk, sikkerhed og datacentre primært baseret på Cisco.

Vi er ikke klassiske it-folk her hos Wingmen. For vores kunder får mere end bare en kasse med udstyr: De får en ærlig partner, der udfordrer og bidrager til deres virksomheds succes.

Som ansat i Wingmen får du fleksibilitet og tillid ad libitum. Det betyder, at der er rummelighed til at tilrettelægge dit arbejdsliv efter behov, temperament og livssituation. Og det betyder, at du ikke bliver kigget over skulderen. Fordi vi ved, at vores wingmen altid leverer varen.

Hos Wingmen elsker vi at tilbringe tid med hinanden – også selvom vi på skift er meget ude af huset. Derfor kræser vi om vores wingmen, når vi mødes – både i Aarhus og København. Og ja, vi er måske nogle levemænd og -kvinder. Vi elsker en god fest, og vi dyrker wingmen-kulturen som en hobby, man lever og ånder for. Vi er nemlig in it together.

Ansættelsestidspunkt
Snarest muligt.

Ansættelsessted
Søborg

Kontakt
Du er velkommen til at kontakte CSO Jannie Prehn Nygaard-Andersen på mobil nr. 2023 0752 for at høre mere om elevpladsen og Wingmen.

Ansøgning
Send din ansøgning til job@wingmen.dk