Erfaren Account Manager

Til vores afdeling i Aarhus søger vi en erfaren Account Manager til opsøgende og vedligeholdende salg af netværks-, sikkerheds- og datacenter løsninger til en bred vifte af kunder fordelt på forskellige brancher.
Som Account Manager i Wingmen bliver du en del af et mindre salgsteam hvor engagement, faglighed, ambition, performance, sparring på tværs og ikke mindst godt humør er en naturlig del af hverdagen.
Du forventes, i samarbejde med resten af salgsteamet, at kunne opbygge din egen kundeportefølje.

Om jobbet

  • Opsøgende og vedligeholdende salg af netværks-, sikkerheds- og datacenterløsninger primært baseret på Cisco teknologi
  • Ansvarlig for opbygning og vedligeholdelse af egen kundeportefølje
  • Ankerperson i forbindelse med udarbejdelse af større komplekse tilbud/udbud
  • Løsningsmæssigt ansvar i forhold til egen kundeportefølje
  • Ansvarlig for kundeteamet omkring kunden bestående af Account Manager og tilknyttede konsulenter
  • Tæt kontakt til Cisco Account Managers inden for dit kundesegment
  • Udarbejdelse af Account planer på egen kundeportefølje

Dine personlige kvalifikationer

  • Dygtig til at etablere, vedligeholde og udvikle relationer
  • En god kollega, der bidrager til den gode holdstemning
  • Selvstændig, resultatorienteret og med et højt energiniveau
  • Gode samarbejdsevner i forhold til kollegaer, kunder og eksterne samarbejdspartnere
  • Analytisk og logisk tilgang til salgsarbejdet
  • Engelsk i skrift og tale

Dine faglige kvalifikationer

  • Flere års erfaring fra lignende stilling
  • Erfaring med at designe og udvikle løsninger der dækker kundernes behov
  • Hjemmevant blandt kunder og teknisk tunge specialister
  • Kan dokumentere god performance
  • Blandt de skarpeste inden for dit område

Du tilbydes et attraktivt og udviklende job i en forholdsvis nystartet organisation, hvor der er højt til loftet, godt humør, mulighed for at præge eget job og hvor du ikke mindst arbejder sammen med nogle af de dygtigste hoveder i branchen. Samarbejde og holdånd sættes i højsædet og alle hjælper hinanden. Du tilbydes en attraktiv lønpakke, der afspejler de forventninger, der stilles til jobbet.

Om Wingmen
Wingmen ønsker at være et seriøst alternativ til de større spillere på markedet samt skabe en attraktiv arbejdsplads og en kultur, hvor kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere naturligt har lyst til at handle, samarbejde og arbejde. Fleksibilitet og agilitet er nøgleord i tilgangen til forretningen med kunder og samarbejdspartnere – sammen finder vi den rigtige løsning.

Et uhøjtideligt arbejdsmiljø kombineret med højt fagligt niveau, fokus på uddannelse, samt det at være hinandens og kundernes ”Wingman”, skaber rammen for at kunne tiltrække og fastholde absolut spidskompetence.

Wingmen har kontorer i Søborg og Lystrup og har pr. 1. august 2019 35 medarbejdere. Wingmen opnåede i februar 2019 Cisco Guldpartnerskab.

Ansættelsestidspunkt
Snarest muligt.

Ansættelsessted
Aarhus

Kontakt
Du er velkommen til at kontakte Director Morten Kolind på mobilnr. 29130219 for at høre mere om jobbet og wingmen.

Ansøgning
Send din ansøgning til job@wingmen.dk