Mange har sikkert set, at Cisco i disse dage kører hårdt på med reklame for et nyt samarbejde med AWS om hybrid cloud (fx med et banner i toppen af Cisco.com). Og hvad er så det, mere præcist?

Jo, Cisco har i noget tid haft et samarbejde med Google om hybrid cloud på GCP, der bl.a. er resulteret i Cisco Hybrid Cloud Platform for Google Cloud, der er en nem(mere) måde at lave en Kubernetes-orkestreret container-baseret hybrid cloud on-premises og i GCP. Det var måske et oplagt sted at starte, eftersom Kubernetes er udviklet af Google.

Men kunderne har selvfølgelig efterspurgt noget tilsvarende i AWS, da AWS er klart den mest udbredte cloud provider (i US), og derfor er der nu annonceret en tilsvarende Cisco Hybrid Solution for Kubernetes on AWS, der er en nem(mere) måde at lave en container-baseret hybrid cloud on-premises og i AWS.

Værktøjet til on-prem er i begge tilfælde Cisco Container Platform (CCP), men integrationerne er selvfølgelig lidt forskellige. Det man får ud af det, er dog ca. det samme: Man kan i CCP definere sine Kubernetes-clusters, og så deploy’er CCP i den pågældende public cloud, inkl. infrastruktur som VPC’er, VPN gateways, authentication etc. Det er smart. Og support af løsningen leveres single-point-of-contact af Cisco på tværs af platforme, så man ikke skal forholde sig til både Cisco TAC og “Amazon TAC” og “Google TAC”. Det er rigtigsmart.

Og hvem er så konkurrenterne til CCP og ovenstående integrerede løsninger? Primær konkurrent er vel Red Hat OpenShift, der jo snart er IBM-ejet. Men med OpenShift skal man stadig have servere, evt. hypervisor, og (virtuelt) SAN fra en eller flere andre leverandører, og skrue det hele sammen selv, så det er ikke helt så komplet som ovenstående solution-testede, single-TAC løsninger.

Mere i marketing blog og lidt technical blog.

-A