Der kommer Snart(™) en ny (4th gen) fabric interconnect (UCS FI 6400), der har 48x 10/25G ned til serverne og 6x 40/100G til uplinks. Der er også support af 8/16/32G fibre channel på 8 af portene.

FI’en er bygget på en Nexus 93180YC-FX, så potentielt kunne den blive en ACI leaf… men jeg kommer ikke til at holde vejret, mens vi venter, for det har der været snak om i årevis. Cisco tjener simpelthen for meget på at sælge 4 switche (2x leaf, 2x FI) i stedet for kun 2 (2x FI)… og det er i to forskellige business units.

Hvis man skal bruge 25G til noget, skal man selvfølgelig også have 25G NICs til serverne, så der kommer samtidig nye mLOMs, mezzanin- og PCIe-adaptere sammen med de nye FI’er.

Den nye fabric interconnect er udtryk for det generelle skifte fra 10G til 25G som basis-connectivity i datacenter-markedet, og FI’en skal da også ses som en afløser for 6200-serien, der har 10G downlinks. De eksisterende (3rd gen) fabric interconnects (UCS FI 6300), der har 40G til serverne, påvirkes ikke af den nye annoncering, og der er ingen 25G fabric extenders til UCS blade-chassis’er, hvor jeg tror der kommer 50G eller 100G i stedet for Nx25G.

Mere info:

-A